Asmus Nørreslet dansk bjergguide
Home > Valais 4000m - 5 dages tur
Valais 4000m topbestigninger - På høje bjergtoppe i Schweiz
5 dages alpin guidning - niveau 3B

I kantonen Valais i Schweiz, finder man alpernes højeste koncentration af 4000m toppe, hvoraf mange af dem byder på overkommelige og meget flotte topbestigninger. Vi har sat et program sammen som giver deltagerne fine chancer for at komme hjem med flere 4000m "skalpe".

Efter en flot opvarmningsdag i Chamonix, hvor vi frisker op på teknikker og klatrer en fin alpin grat tager vi mod Saas Fee, hvor vores mål er at bestige flere af de flotte bjerge i området. På bare 4 dage i området vil de stærkeste grupper kunne foretage op til 3 bestigninger af toppe over 4000m.
   
For at maksimuere vores udbytte i bjergene anvender vi, når det er muligt, det veludbyggede system af lifter til give os et forspring på dagen. Hermed sparer vi tid og kræfter, som vi i stedet kan bruge til at bestige bjerge.

5 dages program Saas Fee

0. Dag - Møde med guiden om eftermiddagen
1. Dag - Opvarmningstur i Chamonix området. F.eks Travers af Chrochues.
2. Dag - Kørsel til Saas Fee. Opstigning til Almageller hytte.
3. Dag - Bestigning af Weismies. Nedstigning til Hochsass.
4. Dag - Bestigning af Lagginhorn. Tilgang til Brittania hytte
5. Dag - Bestigning af Allalinhorn. Retur til Chamonix.

Der er mange varianter på det foreslåede program. Antallet af deltagere, vejr/vind og de aktuelle forhold i bjergene vil være med til at bestemme hvilke bestigninger vi laver og rækkefølgen på disse.

Krav for deltagelse

Meget god form og helbred og nogen erfaring med klatring og bjergbestigning. Denne tur er særdeles interessant for dem der f.eks tidligere har været på vores bjergbestignings introduktion, eller har anden relevant erfaring. Læs mere på vores niveau og fysik side hvor vi har sat turen til niveau 3B.

Guide ratio

Vi er op til 2 deltagere pr. guide på denne tur. Det lave antal giver os mulighed for at vælge imellem flere forskellige ruter og stadigvæk opretholde et højt sikkerhedsniveau.

Guidning og instruktion

Alle bjerg guider, der arbejder på vores ture er internationalt kvalificerede bjergguider med UIAGM/IFMGA diplomet. Dette diplom giver kunden sikkerhed for at guiden har en solid uddannelse bag sig og et et decideret kvalitets-stempel for guiden præstation.

Indkvartering

Vi kan anbefale den hyggelige pension Bellevue Alpine Lodge i Vallorcine. Her både sover og spiser man godt til rimelige priser.

Bellevue kan bookes igennem os for overnatning i 2-4 personners væresler til en pris af 70 euro/nat på halvpension.

Dem der ønsker at bo mere centralt nede i Argentiere/Chamonix er der rige muligheder i alle kategorier. Check vores "indkvarterings" side for ideer.

Bjerghytter

Vi har normalt 3 overnatninger i bjerghytter. Her sover man i sovesale og hver plads har madras, hovedpude og dyne. Der er krav om brug af lagenpose, men det er ikke nødvendigt at tage soveposer og underlag med.

I bjerghytterne bor vi på halvpension. Heri er inkluderet morgenmad og aftensmad. Morgenmaden er som oftest med brød, mysli og et valg imellem kaffe, te og chokolade. Aftensmaden er en tre-retters menu bestående af suppe, hovedret og dessert.

Alle drikkevarer, frokoster og snacks er ikke inkluderet turens halvpension.

Lifter

Vi har ikke inkluderet udgiften til lifter i tur-prisen. Vores valg af brugen af lifter kan svinge ift. vejr og vind og især hvilken akklimatiserings tur vi vælger at lave for de første 3 dage. Se det som en fordel da det giver os mulighed for at planlægge de første 3 dage på den bedste vis. Regn med en udgift på omkring 150 euro/person.

Bjerge omkring Saas Fee

Disse bjerge kan komme på tale som bestigninger under vores tur. Hver tur er forskellig og vi vælger de toppe, der passer til gruppens niveau og kondition.

Weismies - 4023m (Saas Fee)
Lagginhorn - 4010m (Saas Fee)
Strahlhorn - 4190m (Saas Fee)
Rimpfishhorn - 4199m (Saas Fee - Zermatt)
Allalinhorn - 4027m (Saas Fee)
Alphubel - 4206m (Saas Fee)
Nadelhorn - 4327m (Saas Fee)
Breithorn - 4164m (Zermatt)
Castor - 4223m (Zermatt)
Pollux - 4092m (Zermatt)

  • Datoer 2023
  • Denne tur arrangeres hovedsageligt på privat basis for selv-konstituerede grupper.

    Er en enkelt interesseret i at "dele" en tur med andre vil vi forsøge at samle en gruppe på datoer der passer jer.
  • Pris
  • 4700 euro/person (ved 1 deltager)
    2800 euro/person (ved 2 deltagere)
  • Inkluderet:
    5 dages Guidning/instruktion
    3 nætters halvpension overnatning i bjerghytter.
    Lokal transport
    Fælles gruppe udstyr (reb, karabinere..)

    Ekskluderet:
    Overnatning i Chamonix
    Personligt udstyr
    Frokoster og drikkevarer
    Lifter
    Forsikringer (rednings/ulykkes forsikring)
  • Tilmelding
  • Download, udfyld og email vores tilmeldingsformular. Når formularen er blevet godkendt sender vi en regning med oplysninger for indbetaling af depositum og restbeløb. Så snart depositum er betalt er din tur sikret.

    Gå til tilmeldingsformularen >>

    Pdf icon
  • Guide ratio
  • 1 guide - maksimum 2 deltagere