Asmus Nørreslet dansk bjergguide
Home > Ski touring omkring Chamonix med UIAGM guide
Ski touring i Chamonix - med skind under skiene på jagt efter eventyret og den bedste sne..

Privat ski touring guidning - Alle niveau'er
For begynderen til eksperten
Hvor starter jeg
Ruterne
Gruppe ture

Flere og flere bliver grebet af ski-tourings bølgen og det ikke uden grund. Det er en fantastiskt flot sport med uanede muligheder for unikke oplevelser og fantastiske dybsne nedfarter i spektakulært bjergterræn.

Kært barn har mange navne og ski touring kan også iblandt blive kaldt ski randonnée (fransk) og hoch-touren (tysk). Hvad folk lige præcis anvender er ofte styret af hvor de startede sporten.

I modsætning til almindelig offpiste skiløb hvor vi anvender lifterne til at komme fra det ene område til det andet er ski touring en helhedsoplevelse på bjerget. Kombinationen af fysisk anstrengelse, unikt bjerg landskab, brug af forskelligt udstyr og endeligt et flot og langt skiløb ned til dalen giver oplevelser for livet. Og ikke at forglemme; brændstof for røverhistorier over middage med venner og familie.

Begynder til ekspert

For begyndere i ski touring satser vi ofte på kortere ture, hvor der ikke er en streng tids-ramme at overholde. Det giver os tid til at øve os i forskellige touring teknikker og samtidigt opnå en flot dag på bjerget. Har vi flere dage sammen kan man let forestille sig et program der læner sig op af vores ski touring introduktions kursus, men som er justeret til den private gruppes ønsker.

Grupper der allerede har lavet ski touring vil sætte pris på at blive ført rundt i Chamonix bjerge og dag for dag planlægge ture, der sigter efter at finde den ypperste sne og de mest spændende nedfarter. Vi vil her have et rigtigt stort udvalg af ture, hvadenten det er på de høje gletschere med start fra Aig. du Midi og Grands Montets, ture og varianter i Aig. Rouges eller med start fra vejen mod en fin top.

For de mest øvede og måske allerede erfarne ski touring skiløbere kan man let forestille sig længere og høj alpine ture med højde metre op til 1500-2000 der kræver stor fysik styrke og ski mæssigt højt niveau. Det kan også være for enkelt personer der har et særligt højt trænings niveau, der f.eks. forbereder sig til ski touring konkurrencer (Patrouille des Glacier, Pierra Menta) eller for personer der har særlige ønsker for meget stejlt skiløb.

Ski touring - hvor starter jeg

You earn your turns....Ski touring er flot og kan være hårdt arbejde. Selvom at vi i Chamonix ofte benytter de høje lifter til at give os et forspring har vi altid typisk 500-1000 højde metre foran os og en dag tager sjældent mindre end 6-7t. Vi kan justere længde og sværhedsgraden på dagen så den passer gruppen.

Det er nødvendigt at være en habil skiløber med en god andel af almindelige offpiste ture på cv'et for at kunne klare sig i de ofte vekslende sneforhold ski touring byder på. Man bør også have gennemgået undervisning i brugen af lavine-udstyr for at kunne tage del i eventuelle redninger på bjerget. Denne undervisning i brugen af lavine-bippere kan også integreres i et ski touring program.

For at nå til et sådant niveau er et 5-dages offpiste kursus en god start. Her vil man lære om tenikker for skiløb i forskellige typer af sne, lære om offpiste terræn og faldgruber og gennemgå undervisning i brugen af lavineudstyret. Dette niveau kan man også nå med en privat offpiste guide.

Ruterne

Chamonix ligger for foden af Mont Blanc massivet og bjergkæden Aiguilles Rouges. Her finder man en hel enorm stor koncentration af ski ture i alle niveauer og længder. Mont Blanc massivet skiller Frankrig fra Schweiz og Italien, og det er muligt at arrangere dags ture hele vejen rundt om massivet, hvilket giver en helt fantastisk mulighed for at optimere dagen ift.. vejr og sne.

Det er ikke sjældent at vi kører igennem Mont Blanc tunnellen for at komme til god touring i Italien eller kører over Col du Forclaz og mod Schweiz for at lave touring her. 30-45mn kørsel kan iblandt gøre en stor forskel.

Her bare nogle af turene der kan være at vælge imellem. Turene er ikke opdelt i sværhedsgrad eller længde og ikke alle passer til alle niveauer.

Aiguilles Rouges:

Chrochues - Berard
Breche de Berard
Col de Salenton
Col d'Encrenaz
Col de Dard
Col de Beugeant
Combe de Pouce
Aig. Noire de Pormenaz
Aiguillette des Houches

Længere mod Vallorcine og Schweiz:

Tre-les-Eaux (Vallorcine)
Gorges des Veudale (Vallorcine)
Bel Oiseux (Finhaut)
Col de Fenestral - Comba Rossa (Finhaut)
Vallon du Van (Marecottes)
Pointe Ronde (Col de la Forclaz)
Les Arpilles (Ravoire)
Col des Autannes (Le Tour)
Bruson (Le Chable)
Mt. Rogneux (Le Chable)
Rosablanche (Verbier)
Tete de Ferret (Fouly)
Aig. des Angroniettes (Fouly)
Mt. Dolent (Fouly)
Couloir de Hannibal (Mont Velan)

Mont Blanc massivet:

Col de Passon (Argentiere)
Col d'Argentiere (Argentiere)
Col du Chardonnet (Argentiere)
Col de Tour Noir (Argentiere)
Col d'Entreves (Vallee Blanche)
Pt. Helbronner - Glacier du Toule (Vallee Blanche)
Tour Ronde - Glacier de Brenva (Vallee Blanche)
Col du Tacul (Vallee Blanche - Periades)
Breche du Puisseux - Glacier du Mallet (Vallee Blanche - Periades)
Col de Cicle (Contamine)

Italien:

Becca di Giason (Valgrisenche)
Punta Croce (Morgex)
Tete de Bernarde (Val Ferret)


Gruppe ture

Ski touring introduktion - 5 dages tur

Denne tur er en gruppe-tur og målet med turen er at lave 5 enkelt-dags skitouringer omkring Chamonix. Undervejs vil deltagerne blive indsat i touring teknikker og modtage generel information omkring sikker færdsel på bjerget.

Haute Route - den høj alpine über-klassiker.

Chamonix er udgangs-punkt for den berømte klassiske hytte-hytte tur - Haute - Route fra Chamonix - Zermatt. Det er en tur vi også har på programmet. Denne tur forløber over 7 dage i noget af det mest imponerende ski touring terræn overhovedet. For at deltage bør man sikre sig at have lavet flere enkelt-dags ture, eller en kortere hytte-hytte tur, for at opbygge den touring erfaring og ski niveau, der er nødvendigt for deltagelse. En god ide er enten at deltage på vores 5-dages ski touring kursus eller sammen med os at lave nogle private arrangementer inden haute route.

  • Hvornår
  • Privat ski touring kan foregå hele vinteren fra midt-December til slut-April
  • Pris
  • Ski touring guidning
    Udgiften deles imellem deltagerne

    Antal deltagere Pris (euro/dag)
    1 490
    2 500
    3 550
    4 600
    5-6 650
  • Inkluderet:
    Guidning/instruktion
    Fælles gruppe udstyr
    Udlån af lavine-bippere

    Ekskluderet:
    Ophold i dalen
    Hytte udgifter på bjerget*
    Skipas
    Leje af ski udstyr
    Forsikringer
  • *hvis der foretages hytte overnatning på bjerget, vil disse udgifter skulle dækkes af deltagerne selv. Deltagerne skal også dække guidens hytte udgifter.
  • Tilmelding
  • Download, udfyld og email vores tilmeldingsformular. Når formularen er blevet godkendt sender vi en regning med oplysninger for indbetaling af depositum og restbeløb. Så snart depositum er betalt er din tur sikret.

    Gå til tilmeldingsformularen >>

    Pdf icon
  • Guide ratio
  • 1 guide til 6 deltagere for lette introduktions ski touringer.
  • 1 guide til 4 deltagere for almindelig ski touring.
  • 1-2 eller 1-1 på svære og stejle ture.